|
|
|
Villaflex præsenterer:
|
|
En drøm, der gik i
opfyldelse tidligere
end ventet
|
|
Tine Rasmussen
|
|
Med syv danske mesterskaber, to All England titler, en anden- og en førsteplads ved EM og en lang række topresultater ved de internationale Super Series turneringer bag sig, er det klart, at Tine Rasmussen stiller store krav til sig selv og sine omgivelser.
Hvorfor valgte I netop et træhus?
”Min kæreste og jeg går meget op i velvære, økologi og grøn bæredygtighed. Træ er så dejligt naturligt. Det giver ro og tryghed, og det er vigtigt at have et hyggeligt sted at komme hjem til, når man rejser så meget, som jeg gør.
Vores hus lever naturligvis op til de skrappe normer, der gælder for nybyggeri. Derfor er det også meget klimavenligt, hvad angår energiforbruget.”
Hvorfor valgte I VillaFlex som bygmester?
”Der findes flere producenter af træhuse, og vi havde set en annonce for firmaet på internettet.
Men det var især efter en fremvisning i et af de huse, som VillaFlex har bygget for en kunde, at vi fandt ud af, hvor fleksibelt deres koncept er.
Vi så en masse muligheder og har på den måde haft meget frie hænder til selv at vælge farver, design og indretning. Og det gælder alt fra placering på grunden over ruminddeling til valg af døre, vinduer, gulve osv.
Desuden havde vi fra starten og gennem hele byggeprocessen en rigtig god og inspirerende dialog med firmaet. Det har vi faktisk også nu, hvor det er et år siden, vi flyttede ind.”
Lever huset op til jeres forventninger?
”Ja, det må jeg sige. Alle vores ønsker er blevet indfriet. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at min drøm om et hus skulle gå i opfyldelse allerede nu og slet ikke i 2009 med finanskrise osv. Men sådan blev det, og det er vi vildt glade for begge to!”
Link til artiklerne på Amazezig...
|
|
|
 |
|