Villaflex præsenterer:
Vinder af All England
og EM i Badminton 2010
Tine Rasmussen


"Hun spiller som en drøm"
(ciat: TV-kommentator Steen Skovgaard)

Useedede Tine Rasmussen vandt i marts 2010 endnu engang kvindernes single-finale ved All England mesterskaberne – den mest prestigefyldte titel, der findes inden for badminton ud over EM, VM og OL. Godt en måned senere blev Tine Rasmussen også Europamester.

Det kræver ikke alene en fantastisk fysik, men også viljestyrke, mental balance og taktiske forberedelser at blive nummer ét som professionel sportsudøver.

Den 14. marts 2010 stod Tine Rasmussen for anden gang øverst på sejrspodiet ved All England mesterskaberne. Første gang var i 2008, mens hun måtte se sig besejret i 2009. Tine har ikke desto mindre været i tre All England finaler i træk. Desuden har hun indtil nu – foruden et hav af internationale mesterskaber – vundet DM syv år i træk, senest i 2010, hvor hun nu også kan smykke sig med titlen “Europamester”. Hvad bliver mon det næste? 

“Min største ambition på kort sigt er at vinde VM til august. På længere sigt vil jeg gerne gøre det godt ved OL i 2012,” fortæller Tine.

Tine Rasmussen var syv, da hun startede. Det var dog først i ungdomsårene, at det stod klart, hvor stort hendes talent var. Med sin anden All England titel tangerer hun Lene Køppens rekord fra 1980. 

Ingen andre danske kvinder har i de sidste 30 år leveret en så flot præstation i badminton-verdenen.

Som professionel på fuld tid har Tine Rasmussen en arbejdsdag, der byder på fællestræning med landsholdet hver morgen, konditions- og styrketræning på egen hånd samt mental træning og videoanalyse af kommende modstandere. Men hvad nu, når den aktive karriere engang er slut?

”Professionelt håber jeg fortsat at have en eller anden form for tilknytning til sporten, når jeg stopper som aktiv. Privat vil jeg naturligvis også gerne have børn med min dejlige kæreste, Martin, som jeg bor sammen med,” oplyser Tine.

Tine Rasmussen har som professionel badmintonspiller mellem 120 og 160 rejsedage om året. Derfor betyder hjemmet og privatlivet også uhyre meget for hende. Tine købte i 2009 hus sammen med kæresten Martin, der er fysioterapeut.

”Det var en drøm, der gik i opfyldelse – lidt før, jeg havde regnet med det”, siger Tine. Læs hvordan Tine fik opfyldt sine drømme om hus i artiklen: ”En drøm, der gik i opfyldelse tidligere end ventet


Link til artiklerne på Amazezig...


Badmintonspiller Tine Rasmussen Træhus sponsor